Håndværk

marts 14, 2019

Få skinnende rene vinduer uden striber

Ja det lyder da næsten for godt til at være sandt. Det er det faktisk ikke. Du kan sagtens pudse vinduer, lige så godt som vinduespudseren. Du får de tre afgørende tips her.

1. Det rigtige udstyr

Ja, BS Christiansen havde jo ret når han sagde:”aldrig gå ned på udstyret”. Udstyret er nemlig halvdelen af arbejdet. Uden det rigtige udstyr får du aldrig blanke vinduer, uanset hvor meget du knokler på. Det bedste resultat opnår du med en indvasker, du kan dog også bruge en svamp eller en blød børste.

2. Brug ikke penge på færdiglavet vinduesvask – lav dit eget

Du har næsten med sikkerhed ingredienserne til en god hjemmelavet vinduesvask, uden at du egentlig er klar over det. Det bruges endda af professionelle, så der er ingen tvivl om at det virker. Du behøver bare koldt vand, opvaskemiddel og salmiakspiritus, så kan du opløse fedt og skidt på vinduerne. Mængderne her er kun en rettesnor, så lad være med at fortvivle hvis du ikke rammer mængderne præcist.

  • fem liter koldt vand
  • 1 spsk. opvaskemiddel
  • ½ hætte salmiakspiritus

3. Vand er ikke bare vand

Du er uden tvivl godt klar over, at det er kalken der driller og laver irriterende striber, når du har pudset vinduer. Der findes to metoder til at undgå striber efter kalk og mineraler. Har du kondenstumbler, så er du heldig. Vandet fra tørretumbleren vil nemlig være demineraliseret og indeholder derfor ingen kalk. Tørreprocessen fjerner simpelthen kalk og mineraler. Så i stedet for at hælde det i vasken, så gem vandet i stedet for. Når naboen spørger til dine vinduer, så kan du jo tilbyde dem en dunk “mirakelvand”.

Er du ikke så heldig at have en kondenstumbler, så skal du ikke fortvivle. Tilsætter du en deciliter husholdningseddike til vandet du polerer med, så opnår du samme effekt. Kalken bliver bundet af eddiken, så det ikke får en chance for at sætte sig som striber.

P.S.

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at man sikkert sagtens kan finde på andet at lave, end at pudse vinduer. Så man kan jo også vælge at købe sig til rene vinduer. De professionelle bruger oftest demineraliseret vand, så du kan være sikker på blanke ruder.