Håndværk

august 10, 2019

Glæd konen med et bloggergulv på badeværelset!

Der kommer større og større fokus på såkaldte influencere eller bloggere i Danmark, der i højere eller mindre grad påvirker os med deres indhold på deres sociale profiler. Hvis du er vild med boligindretning kan det næppe have forbigået din opmærksomhed, at der i disse kredse er et gulv, der marcherer frem med uformindsket styrke. Og det er en gammel klassiker i nye klæder, nemlig sildebensgulvet!

Du tænker sikkert, at sildebensgulve hører fortiden til? Så tager du fejl, for det er hotteste mode p.t. Og sildebensmønstret hører ikke blot til i spisestuen eller køkkenet. Nej, det flettede mønster går igen på badeværelsesgulve, på køkkenvægge og i brusenicher.

Sådan lægger du flotte fliser i dit badeværelse

Det er et stort arbejde at give sig i kast med at lave et sildebensgulv, da der er meget skærearbejde. Derfor kan du ikke undvære en god fliseskærer, der kan lette dit arbejde. For alle kanterne på gulvet kræver fliser, der er skåret til. Så du bliver hurtigt dus med denne manøvre.

Du starter med at lægge fliselim ud på gulvet. Det gør du flere gange, så det ikke tørrer ind undervejs. Dernæst lægger du fliserne med enden mod siden, så de danner et V. Og denne procedure fortsætter du med, indtil hele dit badeværelsesgulv er lagt, hvorefter du kører en omgang fugemasse ud over hele gulvet. Sørg for, at det bliver gnubbet godt ind i fugerne. Dernæst kan du glæde dig over dit arbejde og høste ros fra konen.