Åh nej – har du fået myrer i huset? Det er så irriterende, når de små bæster begynder at komme ind ad små sprækker – og andre gange kan man slet ikke regne ud, hvordan de er kommet ind. Der er også mange, der synes, at myrerne er rigtig ulækre, og derfor kan de ikke lide at have dem i deres hjem. Men hvordan kommer man myrerne til livs, når de først er kommet ind i huset? Det kan du læse mere om her!
Første metode: Irritér myrerne med vand
En lidt sjov metode du kan bruge, er at hælde vand på myrernes hjem. Myrer kan godt lide at bygge slotte og ”bjerge”, og disse kan du nemt ødelægge med vand. Du skal fortsætte med at hælde vand på myrernes bo i omkring 14 dage. Til sidst vil de blive så irriterede, at de finder et nyt sted at bo. Du kan altså blot forsøge at være en rigtig elendig udlejer.
Anden metode: Lok myrerne!
Du kan også vælge at lokke myrerne, men så overraske dem! Bland flormelis og kartoffelmel sammen og placer det tæt på myrernes hjem. Myrerne vil blive lokket dertil, fordi de godt kan lide sukker, men fordi de ikke kan tåle kartoffelmel, så vil de dø, når de spiser det. Du kan også blande flormelis og gær, hvor de igen tiltrækkes af flormelis, men dør fordi deres maver eksploderer af gær. Du kan læse mere om myrer på: https://bygoghus.dk/myregift/, hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere.
Tredje metode: Myregift
Du kan også købe myregift i supermarkedet og bruge det til at bekæmpe myrerne. Der er f.eks. de små myrelokkedåser, hvor myrer går ind i – og dør. Disse kan placeres nær myrernes hjem, så de hurtigt lokkes derhen.