Tøj og mode

september 20, 2018

Lash lift eller lash extensions?

Er du træt af dine vipper, og vil du gerne have piftet dem lidt op, så har du som oftest to muligheder:
Lift og extensions. Det er to forskellige metoder, hvorpå dine vipper kan komme til at se større og mere fyldige ud. Måden hvorpå de laves, er meget forskellig, ligesom deres effekter har forskellig varighed.

Hvad er forskellen?

Lash extensions fungerer således, at man påsætter vippe-extensions på dine naturlige vipper. Dine nederste vipper bliver isoleret, og derefter tilsættes de nye extensions én efter én. På denne måde kommer dine vipper til at se længere ud. Påsætningen kan godt tage flere timer, men effekten varer flere uger. Herefter anbefales det, at man får en opfyldning for at bevare looket.
Et lash lift derimod fungerer således, at dine naturlige vipper bliver bukket – deraf det danske navn vippebuk – hvilket giver et fyldigt og mere naturligt look, da du ikke får påsat kunstige vipper. Et lash lift holder længere end extensions, og det er billigere at vedligeholde.
Trænger dine vipper til at blive frisket op, så kan du overveje at få lavet et lash lift.

Fordele og ulemper ved lash lift og lash extensions

Der er både fordele og ulemper ved et lash lift og lash extensions. Hvis du har svært ved at vælge mellem de to procedurer, får du her en oversigt over både fordele og ulemper ved begge:

Lash lift:

Varighed– et lash lift krøller dine naturlige vipper, og effekten holder som oftest mellem 6-8 uger, før du igen skal have foretaget proceduren, for at bevare looket.
Pris– et lash lift er langt billigere end lash extensions, da det bruger dine egne vipper, og du skal derfor ikke betale for kunstige. Desuden skal du ikke betale for påsætning af nye vipper, i modsætning til lash extensions.
Behandlingstid– et lash lift tager ca. 40-45 minutter, og er derfor den kortere af de to procedurer.
Naturligt look– et lash lift bruger dine egne vipper, og du får derfor et mere naturligt look i sammenligning med lash extensions.
Mindre slid– daglig brug af vippebukker slider på dine vipper, og dette kan du undgå ved at få lavet et lash lift i stedet. Dette giver samme fyldige look, men sparer dine vipper.

Bagsiden af mønten– Har du naturligt korte vipper, er det begrænset hvor stor en effekt et lash lift kan have på dit look. Desuden må vipperne ikke udsættes for vand, makeup, damp eller sauna de første 24 timer efter endt procedure. Herefter må du dog gerne bruge både makeup og makeupfjerner omkring øjnene.

Lash extensions:

Fleksibilitet – lash extensions giver et bredere udvalg af både fyldighed, længde og krøl.
Varighed– lash extensions holder i helt op til 2-3 uger.
Bagsiden af mønten – lash extensions er dyre at få sat på, og de kræver genopfyldning efter effekten udløber. Vipperne må ikke udsættes for vand, damp, makeup og sauna i 24 timer efter proceduren, og derefter bør man også undgå mascara og oliebaserede produkter omkring øjnene. Du må desuden heller ikke klø dig i øjnene, og du bør undgå at sove på vipperne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *