Diverse

marts 19, 2018

Vær kreativ og lav din egen fotobog med disse tips

Skal du i gang med en fotobog, eller kunne du godt tænke dig at prøve dine kreative kræfter af på udsmykning af en fin bog som gave, har vi her samlet en liste over nogle brugbare tips, du kan have i mente. Du kan for eksempel lave din egen fotobog her.

Fotobog: Disse overvejelser bør du huske

Overvejelse 1:
Udvælg de stemningsbilleder, som du gerne vil have med i din fotobog og overfør dem til en mappe på din computer. Kig i gamle mapper, på dine sociale medieprofiler, i din telefon og kamera. Udvælg 50-100 styks og undgå på den måde at miste overblikket, den dag du sætter dig for at oprette fotobogen.

Husk også at gå i gang i god tid, hvis fotobogen er en gave. Mange fotoproducerede virksomheder kan nemlig have lange leveringstider.

Overvejelse 2:
Det kan være en god idé at skabe et tema for selve bogen. Er det et julealbum, med de sidste 10 jule du har haft, kan farver og mønstre bære præg heraf. Er det feriebilleder eller bryllupsbilleder, er der også nogle fine temaer at dekorere ud fra her. Udover billederne, der taler for sig selv, kan et tema være med til at gøre bogen personlig og unik.

Overvejelse 3:
Formatet og størrelsen på billederne har også meget at sige. Overvej, hvordan du vil fremstille billederne. Er der for eksempel tale om bryllupsbilleder, er store billeder en god idé, så man kan se detaljerne, og rigtigt får billederne til sin ret.

Overvejelse 4:
Gør et godt stykke forarbejde, før du sætter dig til at lave din fotobog. Kig en masse videoer igennem, hvor andre har udsmykket deres fotobog, eller find inspiration andre steder i form af blogs eller fotomedier som for eksempel Pinterest.

Overvejelse 5:
Skal din fotobog have tekst eller kun billeder? Mange fotoprogrammer kan indsætte tekst til dine billeder, så din bog samtidig bliver en form for visuel fortælling. Forsøg dog at skrive så korte sætninger som muligt, så billederne stadig får den største opmærksomhed. En huskeregel er, at skriften helst skal ligge på en størrelse 11-14, hvor overskriften hertil er en tand større.