Diverse

august 28, 2018

Familieliv: 5 sjove og hyggelige aktiviteter på stranden

Strandlivet er fantastisk. Vand, sand, sol og varme. En hel dag kan bruges ved vandet, og der findes et vælg af skjulte skatte i havet, i sandet og i klitterne. Pak en madkurv, solcremen og kom afsted med ungerne under armen, når solen står højt på himlen.

Det kan I lave på stranden:

Fisk efter havets gemmer
Tag fiskenet og en spand med til stranden og fang krabber, fisk og andre finurlige småvæsener, som I putter over i en spand med vand. Sæt dem dog fri i havvandet igen, når I er færdige med at lege. Hvem kan fange flest krabber, vandmænd osv.? Lav en konkurrence ud af det.

Hvem kan lave det flotteste sandslot?
Sørg for at have masser af spande, forme, skovl og sager med til at bygge sandslotte og dæmninger. Der kan hurtigt blive brugt en time eller to ved vandkanten på sandskulpturer og bygninger af fugtigt sand. Tag evt. små figurer med, som kan tåle at blive våde, og lav en leg ud af det.

Find skjulte skatte i klitterne og i sandet
Man ved aldrig, hvad der kan gemme sig under overfladen. Gammelt legetøj, penge, tøj, måske en hemmelig skat? Søg efter skjulte skatte med en metaldetektor og leg spioner og detektiver for en dag. En oplagt idé i forbindelse med en børnefødselsdag.

Wellness og spa
Få børnene til at massere dine fødder, hænder og underben ind med sandkorn og vand. Lad dem nusse om dine fødder og trygge dig på de ømme lægmuskler. Vask sandet af og smør til slut huden ind i solcreme.

Lav skumfidusser og snobrød over bål
Når mørket sænker sig, er det oplagt at hive tæpperne frem og lave et bål, alternativt kan man selv tage en minigrill med eller en engangsgrill. Lav en snobrødsdej hjemmefra og tag en pose med gode, store skumfidusser med som grilles over den varme grill eller bål. En hyggelig afslutning på en skøn dag på stranden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *