Snart kan vi begynde at tælle ned til det kommende års festivaller. Uanset hvilken dansk festival, du er tilhænger af, kræver det forberedelse. Det gælder også, hvis du er typen, der ikke kan vælge og tager med til både Roskilde, Smuk, Northside og Tinderbox.
Køb det helt rigtige tøj
Uanset om det er første gang på festival eller ej, skal du pakke det helt rette tøj. Hvert år kan du finde inspiration til, hvad du skal gå efter det kommende år. Når man er på festival, handler det om at være smart, men i særdeleshed også praktisk. Der er ingen, som synes, det er fedt at blive gennemblødt den første dag – bare fordi regnjakke og gummistøvler ikke er blandt designernes modetendenser.
I forbindelse med tøjvalg skal du og din camp vel have et camp-navn? Eller noget, som repræsenterer jeres camp. Du kan finde alverdens kreative ideer på internettet, som du selv kan videreudvikle på. Noget, som er en af de gængse klassikere, er at få tryk på tøj. I kan enten vælge én T-shirt og lade denne være en førertrøje eller en ’taber-trøje’.
Og husk alt det praktiske
Udover praktisk tøj og et kendetegn til jeres camp, skal du huske alt det andet. Du skal have et telt, en madras og en sovepose. Desuden skal du købe alkohol. Når du pakker, anbefaler vi, at du husker, at det hele skal bæres. Og hos de fleste festivaller skal du løbe med din oppakning, når I skal finde teltplads. Det kan derfor godt anbefales at pakke fornuftigt – og kun det mest nødvendige.